Der burde være nogle, der skrev. Om navne på blomster:
Ibelone-øje, Aerteminde-fod, Szesze-urt.
Eller om efteråret i det mindste, med dens pissebanale skønhed:
åååh løvfalds nøgenhed, åh blottede parkacoatøjne.
Men det er ikke det, der står. På journalerne vi gemmer væk; de ticifrede facitlister på lægelatin. Vel?
Der står sgu ikke så meget om hulkortsmelankoli eller om en alvor så ironisk, at vi må grine ad den.
Ha!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar