Spredehagl over en lorteuge

Lad mig slå fast: Der ER rigtig mange gode ting at sige om livet som alenemor! MEN der er og bliver altså en udfordring forbundet med at ligge foroverbøjet ved wc'et med mavekramper OG lave havregrød, skifte bleer, klæde to små i tøj. For ikke at tale om at få dem fragtet til institution og sig selv hjem i seng. Fåk! En anden form for afskyelighed er det at finde sig ude af stand til at sætte længe-ventede støttehjul på sit barns cykel OG at udsætte turen til værkstedet på grund af, og her skærer jeg igennem igen: arbejde og sygdom. Dertil kommer det forbandede i midt i sin sløjhed at blive optaget af en latterlig facebookfejde, nej -ensidig tilsvining, af Bukdahl af Sabroe, og det burde ikke interessere mig, og jeg håber virkelig det har at gøre med mit ildebefindende at jeg i dén grad blev påvirket: jeg fik uendeligt ondt at Bukdahl (som helt sikkert er langt mere cool og ovenpå), blev bange for verden og alle de mennesker der fandt lejlighed til at lufte deres indre svinehund, Sabroe blev hyldet, hans datter er stolt af ham, skriver hun - i mit univers burde han have smæk og stuearrest og skammekrog - men stop! jeg vil jo ikke beskæftige mig med det, eller: jo, jeg tror det handler om angsten for folkedybet, svinehundene der stikker hovedet frem og bekræfter hinanden i at den angrebne har fortjent det, mens de skider og bider, ja: Jeg blev trist og bange (men jeg hører også til den blødsødne race der ikke mener at en tyv skal have hugget hånden af). Du DUR IKKE Hanne, du dur ikke til noget! har det runget i mit varme rundtossede hoved heldigvis lejlighedsvis afbrudt af flagrende lyserøde pelikaner, små fjollede søpapegøjer (som minder utroligt meget om min lille plumpe Dagur), som jeg har brugt det meste af denne slørede uge på til tågehornenes hyl og en skinger skogrende latter mellem fjer og vinger og store spidse næb, det mystiske er at midt i alt dette skrev bjørnen pludselig fra Paris, at der fløj fugle ind af hans åbne vindue, at han havde feber og var bange, og jeg fik på fornemmelsen at der var magter større end Sabroes ego på spil. Apropos mandsegoer og den slags: Den eneste gang (hvis jeg må skære igennem igen) jeg har været rigtig høj på ayahuasca blev jeg angrebet af en overdimensioneret tukan med et næb på størrelse med vælg selv hvad