søndag den 29. september 2013

Nu går det heller ikke længere med den slendrian

Jeg prøver at være venlig, men det går så dårligt. Håndlæseren sagde, at der ventede mange succesoplevelser i fremtiden, og hun har da sikkert ret, og vi bliver, hvad vi skaber og spiser, og jeg har lige spist indisk mad; gør det mig indisk? I hvert fald var det med kongerejer og halløj, min favorit, mad der gør mig glad. Min mave er udspilet, men det skyldes også andre ting, træg mave fx. Jeg skal snart flytte, jeg ved ikke hvorhen, det er en slags eventyr - og dog. Jeg er begyndt at gå mere; det gør mig ikke til Tomas Espedal. Ingenting gør mig til noget, intet definerer mig. Jeg er en omvandrende skygge (af mig selv), men mere glad end jeg lyder. Efteråret har været gavmildt, min eneste anke er kulden, der altid følger med. Jeg er ikke god til at fryse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar