tirsdag den 29. april 2014

det er godt vejr, i det mindste.

nåmen hvis ikke det var for lænden, der forhindrer mig i at gå, og resten af kroppen, der forhindrer mig i at hvile, så ville jeg vel ikke bruge så meget tid på at se:
Se på fingrene der kryber i vask, på munden, der ligner en fortrudt tatovering, eller kæberne, der forhindrer mig i at tale.
Og fordi jeg ikke kan tale, så må jeg skrive, det er dumt, det er virkelig dumt, at skrive, at tale, virkelig dumt.
(du skal ikke læse videre)

Jeg skriver

- "jeg er alene"
- "det er fucking banalt"
- "jeg bruger nætterne på at æde mig mæt i mad, jeg aldrig ville byde andre"
- "jeg er tre bogstaver, der sidder fast mellem mine to ører"
- "jeg vil tælle til lort, baglæns, jeg vil tælle ned til noget oprindeligt"

søndag den 6. april 2014

Og nu til de der pommes frites

Jeg kan ikke få mig selv til at skrive pomfritter, det kan jeg bare ikke. Det føles så forkert, selvom hvem fanden siger pommes frites? Nå, men jeg får dem leveret inden for en halv time. Med salatmayonnaise. Jeg glæder mig helt enormt. Det er så forbudt, så syndigt, så ganske vidunderligt.

tirsdag den 1. april 2014

Hestepige

Push me baby, push me, så jeg kan vælte omkuld i dine manglende hænder, så jeg kan fylde dit hul med sved og pis,
bring it on baby, lets take a ride on your wild side.

Og jeg skal være din hestepige, mælk skal løbe til mine bryster ved lyden af dine hove, jeg skal bestige din ryg,
yuippiyay, horse, yuppiyay, jeg skal give dig vind i din manke og grus til dit hår,

Er det pony, du vil have, er det pony du skal få .