søndag den 24. november 2013

Pop-up-prop.

Jeg har det med at drømme om jordbærskum og solbærtoddy, og man kunne fristes til at sige, at det er dumt (grænsende til det stupide), når nu det meste heromkring smager af tørkiks: du spørger ikke en bedemand, om han vil donere en kiste, vel?, og du beder ikke gud om, at få dig til at tvivle, eller måske gør du, men han svarer ikke,

Og lige nu sidder jeg med en tvivl så fundamental, at den ikke er til at tro på, og om lidt rejser jeg mig og gør ting, fordi det er sådan, jeg gør, når ingen svarer og der ikke er noget eller nogen på vej,

Så retter jeg på bunkerne, eller vender indhold i skuffer, så tjekker jeg mobilen og skifter sengetøj, så lader jeg som om, jeg forundres over frostens mønstre og griner, fordi alternativet er at flæbe, og kald mig bare en permapatetisk pis-and, det er alligevel ikke helt ved siden af, men jeg er gul og af plastik og har røde læber, og jeg flyder ovenpå som en prop, og det er vel også en slags hverdag, pop-up-prop i plastik, ikke?

fredag den 15. november 2013

Hverdagssavn og hud af uld.

Et apparat tæller atten besøgende, men ikke hér, og jeg er fuldstændig klar over, at gærdet er lavest, der hvor alle andre står, og at det er derfor, der hoppes og heppes alle andre steder, end hos mig.
Imens brænder jeg ned, småt og bart, og kradser i huden, som om den var af uld, og jeg savner sindssygt, aldeles sindssygt, nogen, der kan få mig til ikke længere at savne så aldeles og så sindssygt.

torsdag den 14. november 2013

Hverdagsgravid

Jeg har ikke snavet med nogen i tre måneder, men jeg har lige spist appelsinyoghurt, og det er næsten det samme.

En uovervejelse

Det der undrer mig, er vreden. 
Protesten mod skønheden, at vrænge sig fri, at kaste med lort for at bebo et had. 

Insekter har ikke samme koleriske kast med hovedet, en bi dør af sit bid. 
Sådan kunne vi lære at vælge vores had med omhu.

fredag den 8. november 2013

Den blinde vej mellem her og der

Så sidder jeg helt umærkeligt og falder fra hinanden  mellem Horsens og Fredericia, mellem falmede blade og weekendklædte mennesker uden ophav, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan mærke en næve knytte en drøm, der kradser, og det vil sikkert samles igen, det hele eller dele heraf, men det hjælper mig ikke lige her, hvor der ikke er langt mellem mod og fallit. 

fredag den 1. november 2013

Malstrøm

Det er ordvalget i denne norske def. af malstrøm der pludselig har fået mig til at forstå min lille spørge-bjørn, det står med ét helt klart for mig hvad der er på færde, hvordan han kan vågne kl 5 og råbe ER GIRAFFER VILDE? indtil han får svar:

"Malstrøm eller tidevannsstrøm er en kraftig virvelbevegelse i trange sund som framkalles av flo og fjære (tidevann).
Malstrømmen skapes ved at store vannmasser kommer inn i smale sund og ikke rekker å renne tilbake på grunn av den sterke innstrømningen. Resultatet blir en vannansamling som med høy kraft renner tilbake og skaper store vannvirvler, såkalte vortex.
Gjenstander som kommer inn i en malstrøm trekkes mot midten av vannvirvelen, og suges ned under vannflaten. Strømmene kan iblant anta svært høye hastigheter og kan da utgjøre en risiko for å oppholde seg i vannet.
Saltstraumen er verdens sterkeste tidevannsstrøm, og ligger mellom Knaplundøya og Straumøya i Bodø kommune i Nordland."