nåmen hvis ikke det var for lænden, der forhindrer mig i at gå, og resten af kroppen, der forhindrer mig i at hvile, så ville jeg vel ikke bruge så meget tid på at se:
Se på fingrene der kryber i vask, på munden, der ligner en fortrudt tatovering, eller kæberne, der forhindrer mig i at tale.
Og fordi jeg ikke kan tale, så må jeg skrive, det er dumt, det er virkelig dumt, at skrive, at tale, virkelig dumt.
(du skal ikke læse videre)
Jeg skriver
- "jeg er alene"
- "det er fucking banalt"
- "jeg bruger nætterne på at æde mig mæt i mad, jeg aldrig ville byde andre"
- "jeg er tre bogstaver, der sidder fast mellem mine to ører"
- "jeg vil tælle til lort, baglæns, jeg vil tælle ned til noget oprindeligt"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar