Om plads og mangel på samme.

Jeg har ikke sovet i nat. Det sker. Hvis man ikke sover, kan man ikke vågne. Vel? På et tidspunkt skrev jeg - i søvne? i drømme? - på Facebook:

"05:54
Jeg har drømt om for lidt plads, og du har bedt mig tage vare på det trange, du har bedt mig blive i bilen og spise abrikoser [af sorten Kyoto], du har bedt mig trække alting i langdrag, så det kan forsvinde mellem vores hænder, mens noget andet [mindre vigtigt, mere væsentligt] kan få plads"

 Det er længe siden, jeg har længtes efter at drømme, hvad jeg skriver, at jeg drømmer. Eller: det er længe siden, jeg har følt mig så vågen, mens jeg skrev, at jeg sov.

Nu er jeg bare frygtelig træt. Mit hoved hænger, min ryg er trist.