Og jeg, den anden

Og jeg, den anden, er heller ikke stort mere munter. Jeg vil noget andet, noget mere, noget andet, noget mere eksalterende, noget, der får min sjæl til at juble. Leverpostej som en kedelig metafor for hverdag, not in my bedroom. Jeg kan godt lide leverpostej. Leverpostej med agurk, leverpostej med rødbeder, leverpostej med bacon. Jeg er single på nogleogtyvende år; jeg har prøvet det godt og grundigt, det er trivielt nu. Kedsomhed gør mig klaustrofobisk. Jeg vil ud, ud under åben himmel, synger Tøsedrengene. Hvem der kunne flyve. O at være en havmåge. O at blive kvalt i store tunge dyner af hverdag. Og gid patos var back in fashion. Jeg glæder mig over den manglende trang til at blive botoxet og fedtsuget back in shape, det er ikke det, det handler om, det er ikke der, hunden ligger begravet, stik mig et sæt koordinater og en bakke tomater. Og hvad skal hunden hedde, og hvad har den heddet? Vores Golden Retriever hed Mille, hun havde smukke øjne og et kærligt sind. Jeg er rørstrømsk.