inautentisk menneske, men ikke! emotional cripple

mit lortehelbred ser ud til at have stabiliseret sig, måske endda toppet, selvom det ville være så trist hvis det virkelig var sådan, i en leverpostejslunken normaltilstand, jeg gider ikke tale om det, der er bare én ting at sige: vaskemaskinen blinker, tøjet skal hænges op, jeg ved ikke om der er nogen der ikke har fanget det, eller nogen der har: jeg er IKKE tilfreds! Hvordan kan man bruge SÅ megen tid på at tørre havregrød af bord og gulv og stole og snavsede tallerkener og vasketøj og slatter med mælk og pølsestumper i krogene, og ved I hvad: her skal skiftes pærer, hænges lamper op, sættes flere hylder op, slås græs, klippes hæk, jeg skal anskaffe en telefon, en forsikring, et sammenhængende jeg, min ladcykel skal lappes, björnens cykel skal fikses, der skal sand i sandkassen, drengene skal have hjelme for livet som er så dødsensfarligt og vi har ikke været i svømmebassin siden Island og jeg er hele tiden i fare for at blive anholdt, i hvert fald er jeg skyldig i you nameit næsten hvasomhelst helt grundliggende i at være en inkonsistent person, et i dén grad inautentisk menneske og hvordan f.... pardon my french skriver man romaner på den måde, det må jeg virkelig finde ud af, jeg må have fat i den bog som Elisabeth anbefalede, om hende der skrev romaner på direktørernes computere når hun gik og gjorde rent, jeg må huske på Sigrid Undset og Selma Lagerlöf og Herbjørg Wassmo og alle de andre LIVSseje forfattere OG forvandle fx min Laxness-misundelse - han efterlod sig hustru og børn hjemme det meste af året for selv at rejse og skrive - til medynk, og det kan jeg heldigvis godt mene oprigtigt: emotional cripple!