Ladcyklen

Hele dagen har min NYE EL-LADCYKEL (som jeg bestilte da jeg opgav ideen om privatbilisme) skrumlet sig ind i alle mulige tråde på fjacen, den har simpelthen ligget på lur har den og ved enhver given - og som oftest temmelig søgt - lejlighed, har den altså skrumlet og anmast sig, hvorefter jeg har måttet hive og mosle for at få den ud igen, og det har jeg så gjort. Nu har problemet - hvorvidt dette cirkus skal fortsætte - imidlertidig løst sig selv i og med at batteriet har vist sig at have sine begrænsninger, hvilket er utroligt ærgerligt når man kæk og fro har strøget ned (ja: NED) til Brabrand Søen for fuld batteriskrue og klokken nærmer sig seks, ulvene i ladcyklens enorme kasse for længst er dukket op, for længst har spist pølsehornene, og for længst har nægtet at betragte riskiks som trøst for noget som helst, og man erfarer at det er slut med strømmen. Det er bogstaveligt talt OP AD BAKKE