Som sagt stiller jeg mig ofte uforstående over for mit talende - for slet ikke at nævne RÅBENDE - jeg

Luften var tæt af hvide fnug fra gederams og vilde tidsler da vi på vejen hjem fra børnehaven kom fri af træerne og buskadset ved Tovshøjskolen og ud i de åbne bakker. - Sikke mange fnug der fyger i luften, sagde jeg, og det slog mig slet ikke, at jeg lige så godt kunne have talt serbokroatisk, at Bjørnen ikke forstod andre ord end mange og luften, at det var det det betød, når han vedholdende spurgte: Hva mor hva? indtil jeg bogstaveligt talt brølede min besked ud i Hasle (affalds-)bjerge, så det med garanti gav genlyd i hele Gellerupparken, Holmstrup og Bispehaven: SIKKE MANGE FNUG I LUFTEN!!  GEDERAMS OG VILDE TIDSLER!!!!