Rasmus Trilling, en dedikation

Jeg stod netop og var ved at koge spaghetti, da telefonen ringede, nåh nej: skrive et blogindlæg, selvom jeg havde besluttet at lade være, da Methe skrev at Rasmus Halling opfordrede os til at blogge videre, og først troede jeg lige hun mente, at VI ALLE TRE skulle blogge sammen, men det var selvfølgelig alt for vildt at tro det, men også vildt nok med sådan en opfordring fra selveste Rasmus Halling som jeg derfor vil skynde mig at trillingededikere denne blog til, jeg har mistet overblikket over trillingebilledet, men en anden trilling er selvfølgelig Methe, en tredje mit bloggende jeg - så var det heller ikke sværere - som var i fuld sving med at underkende min beslutning om forsagelse af det fornøjelige/djævelske bloggeri/tøjeri, da treenigheden opstod udenom denne. og nu til noget helt andet: Det store U!