Det er nogle dage, som varer fra morgen til aften.
I dag, for eksempel, så jeg på elskelige mennesker i elskelige omgivelser, og jeg ville SÅ gerne. SÅ meget. Men følte mig som en taleboble, en helt tom taleboble, bundet til en pæl som vistnok var min krop, og der hang jeg så, tømt og umage, og kunne slet, slet ikke falde ned eller flyve op og væk.
Meget mærkeligt. Meget lang dag.
[Jeg er virkelig fjollet, men af en eller anden grund er jeg er sikker på, at hvis der havde stået noget i den boble, så ville det stå i skarp parentes]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar