ELUSIVE HUNTERS: Primater, Mamas, Jussi-Christoffer og prinsegemalen, og så har jeg slet ikke nævnt Michael learns to rock

DET GODE er at Jussi-Christoffer-Krag-Jakobsen har fået det bedre!! har klippet min hæk og sat nyt GULT hjul fra JEM&FIX på min trillebør og absolut ikke mindst, læs: faktisk allermest: PASSER DRENGENE I AFTEN OG I MORGEN OG EVT PÅ SØNDAG MENS JEG LÆSER TEKSTER MED MINE NATURLIGE MAMAS, og Olivia! som er kommet hele vejen fra staden, hvis ikke hun var her i forvejen, evt på grund af mormorens stegte rødspætter (de kunne også få mig til at rejse det halve dronninge- og prinse- og kronprinsesse- plus hende der ligner kronprinsessen på en prik -rige rundt, og så glemte jeg skammeligt nok prinsgemalen, som jeg har mødt én gang, det er måske otte år siden, da jeg inviteret af min ven og dengang (social-)geografistuderende Ivar Boycut Havsteen-Mikkelsen (har du egentlig flere navne Ivar? Hvis jeg ikke allerede var kørt ud ad en tangent ville jeg ret gerne fortælle om Ivars efternavne, dér er nemlig slægsthistorie som kan gøre enhver islænding grønnere end grøn, hvilket i sig selv er pirrende/incimenterende nok, men som sagt: jeg skulle til et foredrag om Haddad-folkets jagtmetoder (de klædte sig ud som strudse!) ved den højt-estimerede, man fristes til at sige: kongelige antropolog Ida Nicolajsen på det KONGELIGE Geografiske Insitut, jeg kom til at løbe ind foran ham af dørene der bedst karakteriseres ved sving-og-smæk, og siden det var mig der kom først, fordi jeg altså løb ind foran ham, fordi jeg var for sent på den, hvilket han jo så også må have været, men det er åbenbart en anden sag, det tror jeg faktisk jeg kommer tilbage til, hvor var jeg: på vej gennem døren, foran Henrik, som jeg ikke vidste var Henrik, sving og smæk, forsøg på at gribe den svingende-i-hovedet-på-prinsgemalen-dør, undskyldende smil bagud, mere løb, ind på plads i salen, hvor foredraget ikke er gået i gang, hvor foredraget ikke går i gang før vi allesammen har rejst os for den roligt spankulerende og slet ikke løbende og svedende som følge af sin for-sent-hed prinsgemal og hvad vil jeg sige med det: INTET udover at jeg glemte ham, at han snorkede under foredraget mens den kongelige antropolog som vist må have haft sin storhedstid engang på Franz Boas´tid jamrede over hvor svært det er nutildags at finde jægere udklædte som strudse, ikke at jeg ikke også synes det er en skam, men, og dette men har at gøre med min - trods alle mine udeståender med uni - (hedengange?) faglige stolthed - jeg kunne alligevel aldrig finde på, nej ved I hvad, lad det bare blive ved dette MEN, jeg glemte prinsgemalen, og nåh ja Michael Learns to Rock ) Men tilbage til teksten, som jo skal kastes for mine mamas, primaterne fristes jeg til at sige, lige om lidt: hvem har vi: Bjørnen, lille myg, øglen (det er en anden Christoffer, og faktisk kender jeg ham ikke godt nok til at kalde ham øglen tror jeg, men de andre gør det), DJUURhus, MÅNSson, og Camilla Nicole som har skrevet en hel tekst om flade og døde dyr, og som i øvrigt er en meget big lille mama, lige som mig BIG BIG MAMA, som vel også er en form for primat, det er nu I skal melde mig til feminishmerne. og som sagt Olivia, som jeg hverken vover at kalde primat eller mama, måske profet? i aften eller i morgen eller på søndag hvis vi er superseriøse og uendeligt nærlæsende, som jeg stemmer for at vi er, og måske hvis lad os bare sige det: hvis Lille Myg kommer med to hele digtsamlinger skrevet i Berlin, Athen, New York, i bussen, på Trøjborg, travende ned ad Guldsmedegade, sådan er det nemlig med den lille myg, han ville ikke sidde her og vrøvle udenom fordi han ikke ville vide hvordan han skulle skrive om Angelika, han ville SUMME, gå i KØDET ville han, og lad ham være mit eksempel, HEJ!