Det føles som hverdag

men det er lørdag. Derfor dette intermezzo:

Nej, dette:

Nej, dette:

Denne evindelige trang til at lægge mig et vilkårligt sted og sove

Jeg har ikke sovet i flere måneder. Nu har jeg lyst til at lægge mig alle steder. Jeg vil lægge mig i skødet hos en fremmed kvinde på en bænk. Jeg vil lægge mig ved alle nedgange til søerne fra Dronning Louises bro. Jeg vil lægge mig foran SuperBrugsens indgang. Jeg vil lægge mig i Dagny Svendsens hængekøje. Jeg vil lægge mig på Færgen Sjælland. Jeg vil lægge mig i randområder, i Randers regnskov, i Ribe domkirke. Jeg vil lægge mig blandt får. Jeg vil lægge mig på en af Det Kongelige Teaters scener. Jeg vil lægge mig på bagsædet af en Citroen 2cv. Jeg vil lægge mig under en presenning i Trylleskoven. Jeg vil lægge mig mellem bautasten. Jeg vil lægge mig i vaskestolen hos Frisør Tutter. Jeg vil lægge mig i en cirkusvogn. Jeg vil lægge mig bag et fyr. Jeg vil lægge mig bag en fyr. Jeg vil lægge mig i sidevognen på en Nimbus. Jeg vil lægge mig på en tømmerflåde. Jeg vil lægge mig på fjorten flamingoplader. Jeg vil lægge mig i en boks på galopbanen. 

Kamptræning og oplæring

Min ven og antropolog Anders sidder og taler med min 3-årige Björn, ord som fødekæde, Knud Rasmussen, udriggerkano, Ny Guinea, gaveudveksling, Melanesien, Grizzlybjørne, nordlige Alaska, vinterhi, kamptræning-og-oplæring hænger i luften.

Monique

Jeg gik forbi en plakat af Monique Spartalis, da jeg var på vej hjem fra et netværksmøde. Jeg så ikke, hvad hun blev brugt til at reklamere for. Jeg tænkte: jeg ved kun, hvem Monique er, fordi mit musikhold i gymnasiet af en eller anden grund var med til at udvælge hvilken sang, der skulle være den første single fra hendes nye plade, dengang hun var spritny og up-and-coming. Det blev denne her. Det var vist også den, jeg stemte på.

Velkommen til Anders og Tom Waits og Søren Spætte

I aften kommer min ven Anders på besøg, hele vejen fra Oslo, og jeg har købt delikatesse-oste og knækbrød og spegepølse og økologiske nektariner og chokolade og vin og smøger og to belgiske øl, og jeg glæder mig rigtig meget (så mangler det bare at han er blevet gravid eller afholdsmand eller et eller andet deroppe i Norge), jeg har ikke set Anders i flere år, kan det virkelig passe, ja, ikke siden Moesgaard Strand for to somre siden, selv om han er en af mine bedste venner, kan man sige det, ja, det vil jeg sige han er, selvom jeg ikke bryder mig om at rangere mine venner, det er jo ikke en konkurrence, måske burde jeg ikke have sagt det, nogle gange kommer jeg i tvivl om, hvad man egentlig kan sige, apropos det er jeg ret spændt på - og lidt nervøs for - hvad jeg dog kan finde på at sige, det er ikke så tit jeg sidder sådan og taler, jeg kan faktisk slet ikke huske, hvornår jeg sidst har siddet og talt med et voksent menneske uden at det har været et møde eller et familietræf med unger over det hele. Jeg har også sat (endnu) et billede af Tom Waits op (som jeg længe har villet sætte op) fordi Anders nu kommer, og et af Søren Spætte, men jeg er ikke færdig med den forbandede ansøgning til kunstrådet endnu - hej blog!

Man vs animal og apropos astronauter

Det var sådan en slags udsendelse, altså man vs animal, der gav mig idéen til at skrive en bog om en kanonkonge (den idé er endnu uforløst). Man sammenlignede fx bjerggæslinger og basejumpere. Når de små gæslinger skulle flyve fra reden/klippen, kunne de puste sig op og lande uskadt tohundrede meter længere nede. Og basejumpere havde så faldskærmen. Det virkelig interessante var så, da man sammenlignede klikbiller med kanonkonger. Når klikbillen faldt ned og ikke landede på benene, måtte den for at vende sig om klikke sig selv for at skabe rotation. Nogle gange skulle den forsøge fire-fem gange, mens den påvirkede sig selv med sindssygt meget g-kraft i klikkeprocessen. Over for den havde man så kanonkongen, der ikke blev påvirket med så meget g-kraft, som man umiddelbart skulle tro. Man estimerede, at der havde levet halvtreds kanonkonger, hvoraf de tredive var døde under et kanoneventyr, ikke ved at blive skudt ud af kanonen, men ved at ramme ved siden af nettet.

Skriv under her

på hvad som helst og glem så alt om det igen.

20 Spørgsmål til Astronauten:

1) Hvordan laver du når du ikke forbereder dig til rumfart?
2) Går du i Lidl?
3) Tror du på engle? Blomstrende æbletræer i måneskin?
4) Har du en lænestol?
5) Drikker du vin?
6) Hvis du blev bedt om at tage på en rummission, der varede de næste tyve år til gavn for videnskaben og i sidste ende måske hele menneskeheden, hvad ville du så gøre? Hvis den varede 50 år?
7) Hvad synes du egentlig om Rumrejsen 2001? Solaris?
8) Havde du en god barndom?
9) Er der noget du er ked af?
10) Har du også fantastiske oplevelser, når du ikke er i en hule 1 km nede i jorden, i en dykkerklokke i havet eller i en russisk centrifuge, der simulerer vægttilstande i rummet?
11) Er du utopist?
12) Er kærlighed til menneskeheden en drivkraft for dig som astronaut? kærlighed til videnskaben?
13) Kan du nævne en jordisk beskæftigelse, der kunne minde om at styre robotarmen på den internationale rumstation ISS?
14) Har du en kæreste?
15) Hører du elektronisk musik?
16) Kunne du godt tænke dig at komme på rumvandring med din kæreste?
17) Kunne du forestille dig at have en kæreste, der ikke var interesseret i at se kæmpelynene Røde Sprites og Blå Jets skyde ud i rummet?
18) Er der en chance for at du kan løse klimakrisen?
19) Kan du lide børn?
20) Må jeg ringe?