Den årstid, hvor jeg ser så dybt i en dørspion, at jeg forelsker mig i rummet bag, hvor jeg glor så længe på farver, at de tager form af figurer, hvor jeg svarer mig selv på spørgsmål, jeg ikke stiller.
Hvorfor bliver jeg ved at skrive i en dagbog uden blade, år uden dage ind?
[Jeg har tømt en pose skumfiduser i løbet af natten, det er sådan jeg klarer mig igennem. Dagene]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar