*itsjustadream*

*
Du siger, at du er bekymret?
*
Når jeg fortæller dig, at jeg lægger mig i en grøftekant og sender mine drømme ud at blaffe i vejkanten, når jeg fortæller, at de bliver taget op af en skummel bilist, en potentiel morder, en voldtægtsforbryder, og at jeg elsker at se mine drømme blive taget op og kørt bort på den måde.

Så er det, at du siger, du er bekymret.
*
Hvad vil du sige med det?

*

det er godt vejr, i det mindste.

nåmen hvis ikke det var for lænden, der forhindrer mig i at gå, og resten af kroppen, der forhindrer mig i at hvile, så ville jeg vel ikke bruge så meget tid på at se:
Se på fingrene der kryber i vask, på munden, der ligner en fortrudt tatovering, eller kæberne, der forhindrer mig i at tale.
Og fordi jeg ikke kan tale, så må jeg skrive, det er dumt, det er virkelig dumt, at skrive, at tale, virkelig dumt.
(du skal ikke læse videre)

Jeg skriver

- "jeg er alene"
- "det er fucking banalt"
- "jeg bruger nætterne på at æde mig mæt i mad, jeg aldrig ville byde andre"
- "jeg er tre bogstaver, der sidder fast mellem mine to ører"
- "jeg vil tælle til lort, baglæns, jeg vil tælle ned til noget oprindeligt"

Og nu til de der pommes frites

Jeg kan ikke få mig selv til at skrive pomfritter, det kan jeg bare ikke. Det føles så forkert, selvom hvem fanden siger pommes frites? Nå, men jeg får dem leveret inden for en halv time. Med salatmayonnaise. Jeg glæder mig helt enormt. Det er så forbudt, så syndigt, så ganske vidunderligt.

Hestepige

Push me baby, push me, så jeg kan vælte omkuld i dine manglende hænder, så jeg kan fylde dit hul med sved og pis,
bring it on baby, lets take a ride on your wild side.

Og jeg skal være din hestepige, mælk skal løbe til mine bryster ved lyden af dine hove, jeg skal bestige din ryg,
yuippiyay, horse, yuppiyay, jeg skal give dig vind i din manke og grus til dit hår,

Er det pony, du vil have, er det pony du skal få .

overvejelse.

Hvis mine negle havde en farve, ville det være farven af sko slæbt over hessian. Drævende.
Dén farve, eller dén mangel på farve, gennemsigtig og samtidig tæt som et panser.
Hvad skal vi kalde den?

Om at blive og om at gå.

Men jeg tror jeg skal gå

Men jeg tror jeg skal gå
fra de hængende haver
fra skammen i livet
adieu mester jakel
der er kogt nok suppe på den hånddukke
forstår du hvad jeg siger
vi prøver med en kanin
du tænker nienhalv uge
vi prøver en hest
du tænker godfather
jeg tænker på den kanin
der lettede en halv meter
da musen løb ind under maven på den
jeg tænker på lilla gubben
på ali baba og de fyrretyve røvere
på slyngelstuer
på skeletterne fra bennys badekar
og så forfra
med udsigt til skamparaden
den stive pik
exhibitionisttøjten
tryllefløjten
jeg sidder her
her!
voyeur af guds nåde
den anden
l'autre
øjet
l'oeil
mellem død og seksualitet