ooOOOoo

Jeg er helt, helt lille fisk i en meget stor bowle. Det er ikke vandet, der får mig til at flyde. Det er ikke bowlen, der holder sammen på mig.
Nej, det er mine st OOO re øjne, der får alt til at klæbe til mine gæller. Jeg er ikke en kødædende plante, nej. Jeg er den, der sluger havet, for at drukne det.

Svar på manglende tiltale.

jeg bliver altid frygtelig bange, når nogen siger noget, der måske kunne have noget at gøre med noget andet, som jeg ikke fik sagt, eller som jeg netop fik sagt, men fik sagt for hårdt eller for langt eller for kert, og så starter den indre monolog, ”skulle jeg nu have” og ”kunne jeg da bare have” eller ”hvorfor skal jeg altid”, og efter en stillestående fremogtilbagevendt række af usagtheder, så begynder den røde lampe at lyse, damage control, alert, alert, og jeg går i gang med at bygge dæmninger, grave volde, kaste med sten, formulere smædebreve, lægge mig fladt, være et gulvtæppe, jeg er parat til hvad som helst, at være søm i min egen kiste eller lus i mit eget tømmer, alt!, bare for at få fred for det ”noget”, som ”nogen” sagde, og som ganske vist ikke var henvendt til mig, men som eventuelt og muligvis kunne have været henvendt til mig, og sådan går dagen med at slå luft ud af huller, ja.

Min imaginære kæreste forstår mig ikke

Men hvorfor skal jeg stille stå og ikke skære strå?

Der er sure mennesker allevegne

Men jeg er ikke længere et af dem. Til gengæld er jeg grådlabil.

Melding, sær.

Jamen lige nu? Lige nu tæller jeg baglæns fra tusinde. 

Nihundredenioghalvfems, tværsum ni! Trehundredesyvogfirs, tværsum ni! Ethundredetreoghalvtreds, tværsum ni!
Det giver selvfølgelig ingen mening, at jeg har den slags overvejelser, men alligevel: vildt med den slags sammentræf.

Ikke?

Vi bringer en særmelding

Der er intet nyt at berette. Beklager ulejligheden.

Søndagsstatus og et påskud for at hoppe.

Jeg vil helst ligne farven gul. Jonglere som bold i et stuuuurt nummer, hoppe op og ned og op og ned og op og ned og ned og
ned,
Det er egentlig ikke fordi, jeg tror på citronens virkning eller legens.
Det er mere et spørgsmål om, at min sol hverken er varm eller brændende, min sol er ikke gul, men en sjælden lilla, som en udtrækning på huden, lige dér [se!]
Min sol er en
en lus-i-klemme-sol.